Nyheder i AMU Danmark

Nyheder-December-2025
DPT
I uge 46 deltog AMU Danmark i DPT’s tre kredsmøder:

  • 11. november i Aalborg, hvor Dekra var vært, og AMU Nordjylland repræsenterede AMU Danmark.
  • 12. november i Kolding, hvor AMU SYD var vært og repræsenterede sammen med Ole Møller AMU Danmark.
  • 13. november i Køge, hos Hessel Bus var vært og Ole Møller repræsenterede AMU Danmark.
Temaet for alle møder var ”Fremtidens kollektive trafik”. Hvert møde startede med oplæg fra en repræsentant fra regeringens ekspertudvalg, efterfulgt af indlæg fra de lokale trafikselskaber, som satte perspektiv på de regionale forskelle. Afslutningsvis var der dialog med lokale politikere.

Deltagelsen tydeliggjorde, hvor forskellig kollektiv trafik er på tværs af landet – fra Nordjylland til Midt- og Sydjylland, Fyn og til Sjælland og hovedstadsområdet. Debatterne spændte vidt: fra brugen af flextur til krobesøg og byture, til om det kan betale sig at erstatte mindre regionale tog med busser, blandt andet i lyset af store udgifter til udskiftning af slidte skinner.

For AMU Danmark er deltagelsen og kontakten til vognmændene vigtig – også fordi private udbydere som Dekra og JUUL er til stede i samme forum.

DTL2
AMU Danmark har et betalt medlemskab af DTL, som er brancheorganisation for det danske transporterhverv og arbejdsgiverforening for transportbranchen. Med medlemskabet er alle vores partnerskoler med fokus på godstransport automatisk omfattet og har dermed et individuelt medlemskab.

DTL forpligter sig til at hjælpe med at udbrede kendskabet til AMU Danmark i deres medlemskreds, sikre nem afgang til AMU Systemet, rådgive sine medlemmer om uddannelser og kompetenceudvikling og sikre at vognmændenes uddannelsesønsker kommer til vores partnerskolers kendskab. DTL har også stor politisk indflydelse på transportområdet som vi med fordel kan samarbejde om.

To gange årligt afholder vi møder, hvor transportrepræsentanter fra partnerskolerne mødes med DTL. Her drøfter vi aktuelle forhold med betydning for skolerne og deres undervisning – fx senest i november med emner som, den nye kvalifikationsuddannelse for chauffører, forslag om opdeling af EU-efteruddannelse og mulige konsekvenser af flere udenlandske chauffører på de danske veje.
Grafiskspacer_horisontal

På styregruppemødet den 13. november 2025 blev det besluttet at opdele den Nationale gruppe i to selvstændige nationale fora:

1. en gruppe med fokus på salg, drift og kunderelationer, og
2. en gruppe med fokus på administration og ressourcer.

Hvorfor denne ændring?
Gruppens opgaver har vist sig at spænde meget bredt – fra kundedialog og tilbudsprocesser til databehandleraftaler, registreringer og systemunderstøttelse. I takt med, at flere partnerskoler indgår fuldserviceaftaler og tilpasser egne organisationer, opstår der stadig flere spørgsmål knyttet til lovgivning, kontrakter m.m.

Ved at opdele gruppen får vi et tydeligere fagligt fokus, større fremdrift og mere målrettede drøftelser i hvert forum. Samtidig giver det bedre mulighed for, at partnerskolernes erfaringer bringes i spil dér, hvor de skaber størst værdi.

Hvad betyder det konkret?

Der etableres nu følgende nationale grupper:
1. National gruppe for salg, drift og kunderelationer
 Fokus på kundehåndtering, service, koordinering, tilbud og drift.

2. National gruppe for administration og ressourcer
 Fokus på administrative procedurer, systemer, dataflow og kvalitet.

Vi har bedt styregruppen om at indsende forslag til deltagere i hver gruppe inden jul. Herefter igangsættes grupperne i starten af det nye år. Der forventes et fysisk opstartsmøde, og de efterfølgende møder afholdes på Teams.

For spørgsmål kontakt salgs- og markedschef Ole Møller, telefon 22 80 01 04
Strategien er samlet til 4 arbejdsgrupper med hvert sit fokus og det har i styregruppen været drøftet om alle grupper skulle opstartes samtidigt eller det hensigtsmæssige i forskelligt fokus i den 3-årige strategiperiode.

Herunder er en kort beskrivelse af de 4 grupper – og det er på sidste styregruppemøde besluttet at opstarte gruppe 1 og 2 straks i det nye år. Gruppe 3 startes efter sommeren 2026 og gruppe 4 parkeres, da der allerede i AMU Danmark partnerskoler sker et stort politisk arbejde som kan omfatte gruppens hensigt.
Gruppernes størrelse udgør 4-6 personer og styregruppen er blevet bedt om at komme med forslag til repræsentanter ud fra fremsendte kommissorier hvor deltagerprofilerne er beskrevet. Med opstarten af de 2 grupper primo 2026 begynder vi nu at arbejde med vigtige emner som kan samle os endnu mere i AMU Danmark.

1. Fælles kultur og samarbejde – en stærk fortælling, fælles værdier og tillid 

AMU Danmark skal være kendt som virksomhedernes naturlige, regionale og nationale samarbejdspartner for opkvalificering af både faglærte og ufaglærte. Gennem én samlet indgang, én klar aftale og landsdækkende, kvalitetssikrede uddannelser styrker vi virksomhedernes konkurrenceevne – samtidig med, at vi fjerner administrativt besvær.
En fælles fortælling er afgørende for, at vi kan lykkes. Den binder os sammen indadtil og giver troværdighed udadtil. Uden en stærk fælles fortælling kan vi ikke levere på løftet om én samlet indgang, høj kvalitet og fleksible løsninger.
 
2. Fælles standarder og kompetencer – fleksible samarbejdsmodeller og et kompetenceløft, så virksomhederne altid møder samme høje kvalitet.

AMU Danmark er for virksomheder, der efterspørger forløb på tværs af landet, regioner eller fagområder og har brug for én samlet indgang, én aftale og én leverance – koordineret af flere skoler i fællesskab.
Virksomhedernes skal kunne forvente samme høje kvalitet, service og leverancesikkerhed uanset, hvilken skole de samarbejder med. Derfor vil vi i AMU Danmark etablere fælles standarder for service, kvalitet, tilgængelighed og opfølgning.

3. Efterspørgselsdrevet udvikling – uddannelser skabt i tæt dialog med virksomhederne og tilpasset deres reelle behov.


AMU Danmark vil være kendt for at reagere hurtigt og præcist på virksomhedernes behov. Men behov opstår ikke af sig selv – de skal udvikles i dialog med især virksomhederne. Derfor skal vi tættere på virksomhederne for sammen at skabe nye kurser, forløb og løsninger i takt med, at udfordringerne opstår.
Det opsøgende arbejde er centralt. Vi skal ikke blot registrere ønsker, men hjælpe virksomhederne med at sætte ord på udfordringer, de måske ikke selv har formuleret endnu. Det kræver viden og indsigt hos os selv, når vi vil modne efterspørgslen og vise, hvordan kompetenceudvikling er en del af løsningen.
En efterspørgselsdrevet tilgang betyder, at vores udbud hele tiden opdateres på baggrund af ny viden, aktuelle teknologier, branchespecifikke behov og nye arbejdsprocesser
 
4. Politisk og organisatorisk indflydelse – viden, dokumentation og dialog, så vi får vægt i udviklingen af arbejdsmarkedet.

AMU Danmark er ikke en politisk lobbyorganisation, men vi kan og skal heller ikke være tavse, når rammevilkår ændres, eller beslutninger får strategisk betydning for vores fremtid. Vi skal derfor bidrage med fælles viden og beslutningsgrundlag, deltage i høringer og indgå i strategiske dialoger – altid i tæt koordination med DEG, som har den politiske stemme.