Velkommen til NEXT - AMU Danmark opruster med nyt medlem!

Vi er utrolig glade for at kunne meddele, at NEXT - UDDANNELSE KØBENHAVN nu er en del af AMU Danmark, og vi er dermed vokset til hele 17 skoler!
Med NEXT som nyt medlem opruster AMU Danmark og styrkes gennem samarbejdet. Det betyder, at vi nu kan tilbyde endnu flere kurser og efteruddannelser til virksomheder over hele landet. NEXT bringer en bred vifte af kurser inden for områder som byggeri, IT, administration, servicefag og teknologi, hvilket styrker AMU Danmarks evne til at levere relevant opkvalificering til virksomheder i hele Danmark.
Jakob Theilmann, Uddannelsesdirektør hos NEXT, udtaler:
"Vi glæder os til at blive en del af AMU Danmark og arbejdet med at udvikle Full Service-værktøjet til glæde for virksomhederne. Hos NEXT ser vi et stort potentiale i samarbejdet i AMU Danmark, så derfor var det naturligt for os at blive en del af fællesskabet."
Vi glæder os til samarbejdet!
"Hver for sig kan vi noget, men sammen kan vi det hele.”
Salgs- og markedschef Søren Axelgaard fra AMU Danmark udtaler:
"Vi ser frem til et tæt og givende samarbejde med NEXT. Sammen vil vi skabe stærke uddannelsestilbud, der matcher virksomhedernes behov og bidrager til videreudviklingen af vores Full Service-koncept. Dette sikrer en ensartet praksis for rådgivning og servicering af virksomheder i hele landet."
Samarbejde giver os mulighed for at tilbyde et bredere udvalg af af AMU-kurser, der matcher virksomhedernes behov – uanset branche og geografiske placering.
Se de spændende kursusmuligheder hos NEXT her.
Med Full Service tilbyder vi en komplet løsning, der gør det nemt for virksomheder at håndtere deres efteruddannelsesbehov. Vi tager os af alt fra tilmelding og certifikatstyring til søgning af lønrefusion og kompetencefonde. Vores mål er at fjerne kompleksiteten for virksomhederne, så de kan fokusere på deres kerneopgaver, mens vi sørger for, at medarbejderne får den nødvendige opkvalificering.
Læs mere om Full Service her.