Totalløsning

Vores service er specialdesignet til transportbranchen. Med kendskab til alle gældende regler og lovgivninger tager vi hånd om den tidskrævende administration af uddannelsesplanlægning.
Vores rolle hos AMU Danmark er at støtte virksomheder i at udvikle en sammenhængende uddannelsesstrategi. Så har I ro til at fokusere på drift og udvikling.

Med 16 skoler, der fungerer som én indgang, tilbyder vi en platform, der gør det lettere for virksomheder at tilgå relevant og kvalitetsrig efteruddannelse. Vi hjælper med at identificere de mest passende kurser og planlægge dem på en måde, der passer til virksomhedens unikke behov og tidsplan.

Vi vil altså gøre efteruddannelse enkelt og overskueligt. Fra start til slut håndterer vi det hele - derfor kalder vi det for en ‘Totalløsning’. 

Ønsker du kun dele af vores service, er det  muligt. 
Du kan fx altid kontakte os for at få rådgivning til tilmelding, VEU-godtgørelse osv.

Med en samarbejdsaftale står vi til rådighed vedr. vejledning og rådgivning ift. Kompetencefonde, og vi kan hjælpe med at søge EU-fonde og puljemidler. Og med medarbejder-fuldmagter kan vi søge VEU-godtgørelse og opsætte en huske-service, der giver en påmindelse, hvis en medarbejders certifikat er ved at udløbe. 
07

Forenkling og støtte i processen

Løsningen inkluderer alt fra tilmeldinger til udstedelse af lovpligtige certifikater. Vi administrerer tilskud og refusioner, og vi holder styr på fornyelser. Vi sikrer desuden, at medarbejdere får information om eventuelle re-certificeringer i god tid, så ingen deadlines bliver overskredet. 
Derfor kan du fokusere på din kerneforretning uden bekymringer om administration af uddannelsesforløb.

Ved at fjerne barrierer og fremme integration mellem forskellige uddannelsessystemer, stræber vi efter at skabe en mere effektiv og værdiskabende uddannelsesoplevelse.

Vi hjælper med at:

  • I god tid indkalde medarbejdere til re-certificering.
  • Planlægge uddannelser, så de matcher jeres behov.
  • Ansøge om økonomisk støtte, inkl. lønrefusion (VEU-godtgørelse) og befordring.
  • Rådgive og vejlede i forhold til ansøgning om kompetencefondsmidler.

Det eneste, vi skal have, er:

  • Hjælp til udarbejdelse af en samarbejdsaftale i hvilken det bl.a. fremgår, hvilken service virksomheden ønsker at benytte sig af. 
  • En erhvervsfuldmagt til administrative opgaver, herunder til behandling af persondata.
  • En oversigt over medarbejdere indeholdende kursusstatus og relevante oplysninger.
  • En oversigt over ønskede uddannelsestidspunkter.